Energimønstre og deres bevidstheder
Her oplever man sit kropslige JEG - samtidig med, at man får en oplevelse af dem, der er med i ens primærgruppe. Man oplever altså en gruppe mennesker (inklusiv sig selv) på 4-12 mennesker, som er dem, der er ens nærmeste. Man får også en oplevelse af ens sekundærgruppe (landsbyfællesskabet). Det er som 2 psykiske territorier.
 Dette energimønster kan bruges på 3 måder. (1) Man føler sig selv (underliv), der har nogle tanker (hoved). (2) Man føler sit JEG som nogle tanker (hoved), der studere den fysiske virkelighed (underliv). (3) Man skifter mellem (1) og (2) - og får hele tiden nye analyser. Typisk for europæerne og demokraterne (USA)

Man vil ikke styre alt - men sig selv - kropslig og følelsesmæsssig. Typisk for republikanerne (USA) - og også for mange håndværkere. Man er ligeglad med teorierne. Man gør noget, indtil det virker.
Her oplever man egenlig kun sig selv. Hvis man tænker på andre, tror man, at de er ligesom én selv. Så når man er lykkedes med noget - forestiller man sig, at alle andre også er det. Denne bevidsthed var typisk for fortidens konger og kejsere. Og mange politikere har også sådan en følelse i sig .... så det, som JEG tænker, tænker de andre også - ellers er de uvidende og dumme.
Hver gang man får en følelse, får man også en tanke. Så - hvis du siger noget, får jeg en følelse, og så siger jeg noget. Så får du en følelse - og så siger du noget osv. Der er ingen mål i snakken. Det kan let blive til det rene vrøvl. Men det kan godt blive ret morsomt. Hvis man bruger det i forlængelse af andre energimønstre, kan det virke meget befriende og afklarende.
 Det kan både være et JEG og et VI. Hvis det er et VI, har man samme følelser. I Indien kalder man det for ens kosmiske EGO. Her er man sit oprindelige JEG. Det er ikke egoisme - forstået, som at man rager til sig på andres bekostning. Det er egoisme i forståelse af, at JEG er, som jeg er. Og det skal andre respektere.
 Man er dels opmærksom på alt det, der er sket - og som har bragt mig/os frem til det, der er nu. Men man er også opmærksom på, hvad andre siger og gør - og retter sig ind efter det. Nogen bruger det til masochisme, hvor en elsker kan bruge ens krop. Andre bruger det til at følge med - i stedet for altid at skulle styre alting.
 Her handler det om at slippe al kontrol og styring - og bare være til. Når det bruges i en sammenhængende proces med andre energimønstre, er det er befrielse, så man er parat til, at noget nyt kan ske. Rundt om alt levende er der en kosmisk bevidsthed, som religionerne dyrker og kalder guddommelig. Men alle kan åbne sig for denne bevidsthed - og få svar fra Gud - eller fra den åndelige verden eller fantasien - vil nogen kalde det.
Det gode ved at bruge alle energimønstrene er, at både tanke, følelser, krop og ånd er med i processen, sådan at man efter snakken gør det, som man har snakket om.
I de gamle kinesiske landsbyer tog man sådan en runde i løbet af hver måned. Man kan godt tage en runde i løbet af ½ time. De fleste har erfaring med, at man bør bruge 2-3 timer på en runde. Hvis man skal lære at bruge det her, er det nok nødvendigt, at man bruger en uge - eller mødes en gang om ugen i en måned eller to.
Når man først har lært det - og mødes til en kort snak - kan man godt springe til et hvilket som helst af de 8 energimønstre og deres bevidsthed.
Det afgørende er, at man ikke kun snakker med hovedet; men at man også har følelser, krop og ånd med i snakken.
Man skal ikke kontrollere sig selv eller hinanden. Der skal også være plads til grin, vrøvl og andet. Man skal bare være spontan. Det afgørende er, at man slipper kontrollen ..... så opdager man, at det fungerer. Det er en medfødt evne.
|